Dag 4


Skrevet af Kathrine og Sara

 Er der nogle der har solcreme…?!
Drømme går i opfyldelse – hvert fald var det højt solskin og vi havde det alle rigtig varmt i felten ved Sørkelvej. Dem på marken (Sminge III) havde det lidt køligere, grundet den friske vind. Vi gik alle rundt og sagde ”uhh du rød – ind og putte solcreme på”. Vi er alle blevet lidt brændte – selvom nogle havde faktor 50 på. Der var ikke kun solskin – det var også rigtig varmt, da vi sad i et hul, hvor vi havde masser af læ. Mange af dem der blev solbrændt, har fået en fint streg på armen eller kun er solbrændt på den ene side af kroppen, netop fordi vi sidder i den samme stilling i lang tid. Undervejs udgravning i dag, blev der funder diverse ting, såsom fossil, flækker, masser af afslag (!) og trækul. Vi finder mange anlæg – dem ser man ved at det er mørke plamager i det gulbrune sand vi arbejder i – mange af disse anlæg er faktisk bare dyregange. Det kan skabe problemer med at daterer genstande i jordlagene, da det kan være at dyret har hevet nogle genstande ned eller op i de kronologiske lag, som vi også kalder for de stratigrafiske lag. I løbet af dage fik vi besøg af en alarm 112 vogn med vand, som fyldte vores soldemaskine op, der ankom i går.
En soldemaskine er en container med stativ i der kan holde riste og derved kan man solde (sigte) ens spand med jord og diverse sten/flint i – også selvom jord er så mudret, at det ikke kan komme igennem en net. I denne soldemaskine kom der ca. 6000 liter vand i.





Frokostpausen blev nydt i skyggen, hvor vi kunne køle lidt af. Vi er begyndt at komme ind i rutinen med at grave to cm af, bruge nivelleringsapparatet (bibberen) og give genstande numre.
Varmen gav også problemer, når man skulle tage et billede af ens felt – varmen tørrede jorden hurtigt ud og man kunne derfor ikke se de forskellige farver i feltet, så vi var nødt til at vande feltet med en lille vandpumpe.




Vi glædede os alle til at komme hjem og få en koldt bad og slappe af efter den lange varme arbejdsdag. Vi slutter aften af med en hyggelig grill aften med vores dejlige arkæologer/studentermedhjælper og en slag Uno.


Kommentarer

Populære opslag